23948sdkhjf

Dagrofa reviderer online-dagligvareforretning

Dagrofa lukker ned for netsupermarkedet SuperBest Online, mens koncernens online-strategi revideres.
I forlængelse af ny koncernstrategi reviderer Dagrofa sin online-dagligvareforretning.

Mens et digitalt butikskoncept for fødevarekæden Meny bliver til, sættes SuperBest Online i bero.

4. september annoncerede Dagrofa sin nye koncernstrategi, hvor bl.a. detailkæderne SuperBest og EuroSpar bliver lagt sammen og genfødt i det nye fødevaremarked, Meny.

Som led i de store organisatoriske ændringer i detailforretningen reviderer Dagrofa tilgangen til online-dagligvarehandel.

Indtil en ny strategi for, hvordan online-forretningen bedst understøtter den nye Meny-kæde, er på plads, sættes aktiviteter i SuperBest Online i bero.

- Vores detailforretning står over for seks-otte måneder med store forandringer – både med etablering af nye butikker, ny organisation og opbygning af nye forretningsprocesser. Set i det lys, er der også behov for, at vi gentænker, hvordan vi ønsker at drive online-dagligvarehandel, siger Per Thau, Koncernchef i Dagrofa.

- Kort fortalt ønsker vi at finde det rette format for en onlinebutik i regi af Meny. Her mener vi ikke, at den nuværende forretningsmodel fungerer godt nok. Derfor tager vi en arbejdspause, hvor vi kan gentænke vores onlinekoncept og skabe fremtidens onlineforretning i Meny, som vi efter planen lancerer næste år, tilføjer han.

De første fysiske butikker i den nye Meny-kæde åbner i løbet af første halvår i 2015. Kæden bliver til i tæt parløb med de selvstændige købmænd, der i dag ejer en del af SuperBest og EuroSpar-butikkerne rundt om i landet.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095